Tidsbestillingstid man-, tirs- og torsdag kl. 9.00-11:30 og onsdag kl. 10-12:30 hos sekretær Cariina. I dette tidsrum kan der bestilles/ændres/oplyses tid samt evt. gives svar på prøver mm. Vi kan i dette tidsrum grundet modtagelse af børn kortvarigt være forhindrede i at svare telefonen, hvor vi så anmoder jer om at forsøge igen lidt senere.
Telefontiden man-, tirs- og torsdag kl. 8-8.30 hos børnelæge Susanne er målrettet de familier, der allerede har et forløb i klinikken, og hvor der er behov for en kort opfølgning fx svar på blodprøver, justering af medicin-doser mm.
Klinikkens direkte email-adresse er: kontakt@kfbu.nu. Vær opmærksom på at denne mailadresse IKKE er sikker post. Mailadressen kan IKKE bruges til tidsbestilling, da vi før barnets start i klinikken har brug for supplerende oplysninger – og ved bestilling af opfølgende tid eller flytning af tider er det erfaringsmæssigt vanskeligt på mail at aftale en tid, der passer.
Som udgangspunkt skal afbud ske TELEFONISK (OG IKKE PR MAIL) senest dagen før i sekretærens telefontid (se ovenfor), da vi så har mulighed for at tilbyde tiden til et barn på ventelisten.
Ved afbud herefter eller udeblivelse fra en aftalt tid koster det i speciallægepraksis et gebyr på 250 kr.
Ved akut sygdom kontaktes klinikken hurtigst muligt – evt pr mail ved manglende mulighed for telefonisk kontakt.